Tony og Poul – et venskab for livet

Tony og Poul – et venskab for livet

Ensomhed har ingen alder eller udløbsdato og kan være svær at se og tale om. Heldigvis findes der mennesker som Tony, der har valgt at hjælpe med at komme dette tabu til livs som frivillig besøgsven for Poul.

Med et arbejdsliv, der dagligt har fyldt meget gennem 30 år, meldte Tony sig som frivillig besøgsven hos Røde Kors, da han befandt sig et sted i sit liv, hvor han følte, at han ville give noget igen.

– Det giver mig noget at kunne give noget tilbage og at være noget for nogen. Det giver en god følelse og er meget tilfredsstillende. Bare det at gøre nogen glade. Jeg har et super fantastisk liv og er enormt privilegeret. Det kan godt blive lidt for nemt bare at lave et abonnement, siger Tony, som havde behov for at gøre noget aktivt.

En blå kedeldragt og begyndelsen på et venskab

Da Tony første gang mødte Poul, var han iført en stor blå kedeldragt. Poul var blind og hjerneskadet, men var alligevel i stand til at gøre mange ting på egen hånd og var samtidig meget aktiv.

Første gang, de skulle mødes, mødte Tony forgæves op foran Pouls hoveddør, men til alt held kom Poul pludselig gående i sin blå sparkedragt.

– Den havde han næsten altid på. Poul kunne ikke huske så godt, så hans havde glemt vores aftale, men han blev glad for dette visit. Det udviklede sig til en ganske særlig relation for os begge. Jeg har altid kunne få Poul til at grine. Når vi gav hånd gjaldt det om at se, hvem der kunne trykke hårdest, og hvem der først gav slip, fortæller Tony med et smil.

Et trist farvel og en ny bonusfamilie

Som tiden gik, fik Poul det værre og endte til sidst på plejehjem. Det skulle dog ikke skille Tony og Poul ad. Deres venskab blev blot forstærket med Tony som en af de primære kontaktpersoner. Poul døde i december 2019 – på en dag, hvor Tony var på besøg.

– Jeg vidste, det var nu og ringede til hans søster, og et par timer senere døde han.

Tony var med fra start til slut, og minderne om Poul fortsætter længe endnu. Tony har nemlig været i tæt kontakt med Pouls familie lige siden, og i dag er de blevet en slags bonus familie for Tony, der jævnligt holder middagsaftaler sammen.

Klar til et nyt venskab

Selvom Poul aldrig ordret fik sagt tak , er Tony ikke i tvivl om at Poul var meget taknemmelig for deres venskab.

– Jeg kunne mærke, at han var glad for, at jeg kom på besøg, siger Tony.

Men et tak lød til gengæld til Pouls begravelse, hvor Pouls mor holdt en flot tale for Tony. En tale, der virkelig trak tårer, siger Tony.

– Jeg har helt klart tænkt mig at fortsætte som besøgsven, men nu var jeg kommet enormt tæt ind på livet af Poul, så jeg tog lige en pause efterfølgende. Men i løbet af de næste måneder er jeg på igen, afslutter Tony.

Skrevet af Isabella From