Samaritternes travle sommer

Samaritternes travle sommer

Efter et par småsløve, coronaramte sæsoner er der nu helt fyldt op i Samaritternes kalender igen. Glæd jer til at møde de dygtige frivillige til et utal af arrangementer denne sommer. 

Hovedstadens Samaritterkorps tæller 97 frivillige, som er uddannet til at tage sig kompetent af alt fra småskrammer, vabler og brækkede knogler til hjertemassage.

Du har måske allerede mødt dem til Copenhagen Maraton, Royal Run eller en landskamp. Og gennem de kommende uger venter flere løb, fodboldkampe og koncerter, hvor samaritterne står klar til at hjælpe medmennesker, der er kommet til skade.

- Vi er selvfølgelig blevet samaritter, fordi vi gerne vil hjælpe mennesker, der har akut behov for det. Det føles godt at have kompetencerne til at hjælpe uanset om det drejer sig om en forstuvet ankel eller en livstruende situation. Samtidig er der et fantastisk sammenhold blandt samaritterne, som gør det sjovt at være af sted på opgaver sammen, fortæller korpsleder Andreas Nielsen.

Hovedstadens Samariterkorps

Læs mere om Samaritterne på deres hjemmeside eller følg med på Facebook