Povl, Vivi og hunden Hera samler ind

Povl, Vivi og hunden Hera samler ind

Igen i år skal Povl Dons og hans hustru Vivi samle ind til Røde Kors søndag den 6. oktober. De glæder sig til en god dag i deres lokalområde.

Povl Dons har fulgt Røde Kors’ humanitære arbejde siden opstanden i Ungarn i 1956 var et samtaleemne i barndomshjemmet. Povls fascination blussede atter op i begyndelsen af 1970erne, da han arbejdede som rejseleder på Sri Lanka. En nær ven var stærkt engageret i Røde Kors’ arbejde, og Povl fik derfor stort indblik i deres katastrofeplaner og generel nødhjælp. Han oplevede på nært hold, hvor meget en sådan håndsrækning var med til at hjælpe både tamiler, er et folkeslag i det sydlige Asien og singalesere, er en den største folkeslag i Sri Lanka, under den lange borgerkrig som rasede mellem 1983 og 2009.

Et stort, lokalt engagement

Sidste år startede Povls egen rejse med Røde Kors, hvor han sammen med sin hustru Vivi og deres hund Hera for første gang samlede ind til landsindsamlingen. De var oven i købet så heldige at få deres eget kvarter i Humleby på Vesterbro, hvor de bor og det er i den grad til at mærke på indsamlingsbøsserne.

”Det har den store fordel, at det er sværere for dem at sige nej. Vi kender dem og de kender os”, siger Povl med et glimt i øjet.

Povl og Vivi er stærkt optagede af, at hjælpe til dér hvor de kan. Og de glæder sig til at komme ud og ryste indsamlingsbøsserne igen til oktober, hvor de sammen med hunden Hera skal ud og indsamle til, hvad de selv synes, er et helt fantastisk formål.

”Røde Kors er en ikke-politisk organisation som ikke kan kritiseres for noget af det de laver. Og som udtrykker personlighed – de Røde Kors-folk jeg har mødt ude i verden virker ikke bare som ansatte, men mere en måde, de lever på”, nævner Povl som en væsentlig grund til at han og Vivi valgte at støtte op om organisationen.

Tekst og foto: Isabella From

Gør som Povl og Vivi

Årets landsindsamling er søndag den 6. oktober 2019. Meld dig til indsamlingen på www.indsamler.dk eller ring på 70 10 00 00.

I 2018 var flere end 16.000 danskere på gaden for at samle ind – de samlede 16 millioner kroner til Røde Kors’ hjælpearbejde.
Pengene fra årets indsamling går blandt andet til at sikre mennesker uden hjem akut beskyttelse, ly, mad, vand og lægehjælp.