Mød bestyrelsen: Allan Skoropa

Mød bestyrelsen: Allan Skoropa

Allan har været en del af Røde Kors Hovedstadens bestyrelse i mere end ti år. Han er 74 år gammel, jurist og frivillig i Offerrådgivningen.

Hvorfor har du valgt at være en del af Røde Kors Hovedstadens bestyrelse?

Jeg blev offerrådgiver, fordi jeg synes, der var for lidt fokus på ofrene for forbrydelser. I det hele taget betyder det meget for mig at kunne være med til at præge livet for sårbare mennesker, og det kan jeg som en del af Røde Kors Hovedstaden.

Hvilke erfaringer har du med dig, som du bruger i bestyrelsesarbejdet?

Jeg har en jurauddannelse i bagagen og min interesse for medmennesker, som har det svært har både bragt mig ind i Offerrådgivningen og i bestyrelsen for Livslinjen, som tilbyder rådgivning for mennesker, der overvejer selvmord.

Hvilke drømme har du på Røde Kors Hovedstadens vegne?

Jeg vil gerne have, at Røde Kors Hovedstaden bliver større – at vores økonomi vokser, så vi har penge til endnu flere fællesskaber for sårbare grupper. Jeg drømmer også om at omverden i højere grad kommer til at forbinde Røde Kors med det store sociale arbejde, som frivillige udfører i Danmark.