Hyggelige middage til Danmark Spiser Sammen

Hyggelige middage til Danmark Spiser Sammen

I anledningen af Danmark Spiser Sammen i uge 17 var Røde Kors Hovedstaden med til at stable flere middage på benene.

Af: Ulrik Stavnsbjerg Offersen og Steven Biccard (foto)

 

I hele ugen 17 foregik Danmark Spiser Sammen – en landsdækkende kampagne mod ensomhed – og Røde Kors Hovedstaden var også med til at bekæmpe ensomhed ved at arrangere to fællesspisninger.

Middagene blev gjort mulige via et samarbejde med Aktivitetscenter Bispebjerg, der bestod i at invitere de respektive foreningers brugere ”hjem” til hinanden.

Således deltog 14 af Røde Kors Hovedstadens deltagere og frivillige i en middag d. 26/4, som Aktivitetscenteret afholdt, hvor omkring 100 gæster deltog. Aftenen bød på dejlig mad og livlig snak ved bordene, akkompagneret af live musik.

Den gode stemning fortsatte dagen efter, da Røde Kors Hovedstaden inviterede Aktivitetscentrets brugere til frokost. Der var atter nye ansigter og god stemning blandt deltagerne, som var begejstrede for mødet med hinanden og hinandens aktiviteter.

Her kan du se billeder fra middagen hos Aktivitetscenter Bispebjerg: