Fantastisk festaften for genbrugsfrivillige

Fantastisk festaften for genbrugsfrivillige

Hver dag får de brugt tøj til at skinne og kunder til at føle sig velkomne, men i går aftes var det deres tur til at blive forkælet. Vi inviterede nemlig alle frivillige Røde Kors Hovedstadens genbrugsbutikker til nytårskur.

De 500 frivillige kommer fra hele verden, og er alt fra 13 til 87 år. Det krævede derfor et mangfoldigt program for at fejre deres flotte indsats. Aftenen bød på komik, så lattermusklerne blev varmet op, og Anders Ladekarl, der fortalte om hvordan de penge, der er tjent på genbrug, går til at hjælpe mennesker i nød.

Derefter kunne de frivillige fylde tallerkenerne op med mad fra forskellige kulturer, og aftenen blev selvfølgelig rundet af med banko.

Genbrug er vigtigt, både for vores klima og for at skaffe midler til at hjælpe udsatte borgere i hovedstadsområdet og alle andre, der er i nød rundt omkring i verdenen. De frivillige i vores 15 genbrugsbutikker yder en kæmpe indsats til dette, hvilket fortjente at blive fejret med latter, smil og fællesskab.

Du kan læse mere om vores genbrugsbutikker her.

 

 

 

Bliv en del af det frivillige fællesskab

Hvis du gerne vil bruge lidt tid på at gøre noget meningsfuldt i fællesskab med andre frivillige, kunne det måske være noget for dig at blive frivillig i Røde Kors Hovedstaden.

Deltag i et infomøde for at få alle de praktiske informationer og for at lære organisationen bedre at kende.

Tilmeld dig her

 

Se billederne fra den fantastiske festaften