Et handicap, der skaber glæde og forstærker fællesskabet

Et handicap, der skaber glæde og forstærker fællesskabet

Dem, der siger, at god undervisning kræver, at man lytter til sine elever, tager fejl. Det beviser Elise Andersen på 61 år, som er frivillig i Netværkshuset Kastruplund. Der er én central forskel mellem Elise og deltagerne i netværkshuset, og det er at Elise er født døv. Det skal dog ikke stoppe hende i at lære fra sig, og hun er rigtig glad for at være en del af fællesskabet i netværkshuset.

Netværkshuset er fyldt med lagkage, hjemmebagte boller, og rigtig god stemning. En af deltagerne har nemlig fødselsdag, hvilket fejres med smil og fyldte maver. Efter fødselsdagsfrokosten fortsætter torsdagen på ganske almindelig vis med ugens tegnsprogsundervisning.

Underviseren hedder Elise og har været frivillig i netværkshuset de sidste fem år. Da hendes handicap skaber lidt komplikationer i kommunikationen mellem hende og deltagerne, besluttede hun sig for at afholde tegnsprogsundervisning. Selvom kommunikationen aldrig har været et reelt problem, har det alligevel hjulpet på forståelsen for Elises handicap, samtidig med at de andre brugere får noget at fordybe sig i og være sammen om.

- Det er dejligt at være en del af fællesskabet, og det bliver nemmere og nemmere at kommunikere med hinanden, fortæller Elise, som også fortæller, at det er en god udfordring at undervise i netværkshuset.

- Nogen af deltagerne er sårbare, og mange har andre ting at døje med, så hvordan underviser man dem lige i tegnsprog? Det handler om at skabe den samme rolige og trygge atmosfære som der er i resten af Netværkshuset.

Livet med et usynligt handicap

Elise voksede op med dårlig hørelse og talte derfor ikke meget igennem barndommen, da det var svært og ubehageligt at tale, uden at kunne høre det selv. Hendes forældre sørgede for, at hun tog nogle sprogfag, hvilket hun i dag er utrolig glad for, da det gør at hun nogenlunde kan kommunikere ved at tale. Igennem årene er hun selvfølgelig også blevet en haj til mundaflæsning, men det sprog Elise oftest benytter sig af er tegnsprog.

- Tegnsprog er et logisk sprog opbygget af kropssprog og mimik. Man kan se så meget ud fra en persons ansigtsudtryk, når de taler. De fleste tegn i tegnsprog giver sig selv, så det handler mest om at turde vise med sin krop, det man gerne vil sige, fortæller Elise.

Elise oplever ofte, at folk ikke helt ved hvad de skal gøre af sig selv, når det går op for dem, at hun er døv.

- Det er jo et usynligt handicap, jeg går rundt med, så folk kan godt blive overraskede. Jo mere, man er sammen med dem, jo mere forstår de, at det slet ikke er så svært at kommunikere. Mit bedste råd, hvis man møder en døv person er, at man ikke skal være bange for at gøre noget forkert. Og så hjælper det altså ikke at tale højt - uanset hvor højt man taler, kan man som døv altså ikke høre det, fortæller Elise med et smil på læben.

Du kan gøre det samme

Det er sikkert at sige, at Elise er utrolig dygtig til tegnsprog. Igennem tegnsprogsundervisningerne bruger hun denne evne, både til at have bedre kommunikation med deltagerne, men også til at forstærke fællesskabet imellem deltagerne i netværkshuset.

Hvis du selv har opsnuset et særligt talent eller har en hobby, du bare elsker, er der gode chancer for at det også kan gøre gavn for andre. Mange kan få glæde af at fordybe sig og more sig sammen omkring noget særligt. Kontakt os, for at høre om mulighederne for at blive frivillig og bruge dine evner til at skabe smil og glæde hos folk, der har brug for det.

Netværkshuset Kastruplund