Omsorgscenter Eirsgaard

Omsorgscenter Eirsgaard

Omsorgscenter Eirsgaard er henvendt til hjemløse voksne, som bliver udskrevet fra hospitaler, men som endnu ikke er helt raske efter afsluttet hospitalsbehandling.

På omsorgscenteret sørger plejepersonalet for ro og pleje i op til to uger, mens du bliver helt rask. Husets team af frivillige er der til at yde omsorg, tage samtale med dig og give sundhedsfaglig vejledning, hvis du har brug for det. Gennem opholdet på centret vil du få en seng, aflåst skabsplads og adgang til bade- og toiletfaciliteter.

Forud for et ophold på omsorgscenteret, skal du henvises af en socialsygeplejerske eller gadeplansmedarbejder. Derefter beslutter centrets personale, der beslutter, om du kan få tildelt en plads.

Bliv frivillig

Som frivillig i omsorgscenteret kan du være med til at støtte patienter, der er udskrevet fra sygehus efter behandling af en fysisk sygdom, men som endnu ikke er raske nok til at være alene. Støtten er i form af både omsorg, samtale og behandling.

Hvad forventer vi af dig?  

Som frivillig i Omsorgscenter Eirsgaard kan du være med til at støtte patienter i form af både omsorg, samtale og mindre behandlinger (afhænger af din eventuelle baggrund). Sommetider vil du også skulle hjælpe med de praktiske opgaver, der er i forbindelse med driften af omsorgscentret.
Du skal have lyst til at hjælpe personer med forskellige baggrunde. Din faglige baggrund, alder og køn er underordnet. Vigtigst er, at du er rummelig, positiv og med mentalt overskud.  

Hvor og hvornår skal du hjælpe?  

Som frivillig i Omsorgscenter Eirsgaard er du frivillig i hverdage, weekender og helligdage i dag- og aftentimerne.  

Jimmy og Jannies Fortælling

Hør hvordan Jimmy og Jannie er med til hjælpe hjemløse i Omsorgscenteret Eirsgaard.

 

BLIV FRIVILLIG NU

Vil du høre mere om Omsorgscenter Eirsgaard eller muligheden for at blive frivillig?

Ring til os på 71998801 eller send en mail til den daglige leder Jannie Julin

Hvis du gerne vil være frivillig, så kontakt frivilligkoordinator Ida Dencher.

Foreløbig kun åbent på 1. sal

Omsorgscenter Eirsgaard kommer til at have værelser i både stueetage og på husets førstesal. Lige nu står kun den øverste etage klar til brug, så vi kan desværre ikke tilbyde plads til svært gangbesværede borgere endnu.

DET GØR VI OGSÅ

Mulighederne for at blive frivillig i Røde Kors Hovedstaden er mange. Send dit navn og nummer til rkh.frivillig@rodekors.dk, så ringer vi dig op hurtigst muligt og hjælper dig på vej.