Spørgsmål og svar – Røde Kors indsamling

Spørgsmål og svar om Røde Kors' landsindsamling

Tilmelding/framelding 

Jeg er tilmeldt indsamlingen, men er desværre blevet forhindret i at deltage. Hvordan melder jeg afbud? 

 

Jeg er kommet til at tilmelde mig i to forskellige distrikter. Hvordan afmelder jeg mig i det ene? 

   

Jeg vil gerne samle ind med en anden, som allerede er tilmeldt indsamlingen. Skal jeg også tilmelde mig? 

  • Nej, hvis I går en rute sammen, er det tilstrækkeligt, at den ene af jer er tilmeldt.  

 

Vi er mange, der gerne vil samle ind. Er det muligt at tilmelde sig som en gruppe? 

  • Hvis I er flere end fem, som gerne vil samle ind som en gruppe, bedes I kontakte os på indsamling.rkh@rodekors.dk. Er I færre end fem, kan I selv tilmelde jer på www.indsamler.dk. Hvis I går samme rute, skal bare én af jer tilmelde sig.   

 

Vi går flere på én rute. Er det muligt at få en indsamlingsbøtte til os hver? 

 

Jeg har fået ny adresse, efter jeg tilmeldte mig indsamlingen. Skal I bruge den? 

  • Ja. Vi udleverer indsamlingsbøtter og materiale til din privat adresse. Skifter du adresse, bedes du sende din nuværende adresse i en mail til os på indsamling.rkh@rodekors.dk

 

Kan jeg hente min indsamlingsbøtte og rute før indsamlingsdagen? 

  • Ja. Forhåndsuddeling af ruter og indsamlingsmateriale vil i år finde sted over to dage, på følgende lokaliteter i tidsrummet kl. 12-18: 
  • Onsdag d. 21. september: Røde Kors Hovedstaden, Nordre Fasanvej 224, 2. sal, i receptionen  
  • Torsdag d. 22. september: Røde Kors Hovedstaden, Nordre Fasanvej 224, 2. sal, i receptionen  

 Ruter 

Er det muligt at få en rute uden trapper, hvis man er dårligt gående eller samler ind med børn? 

  • Da størstedelen af indsamlingen i hovedstaden foregår i etagebyggeri, har vi relativt få ruter uden trapper. Hvis du vil undgå trapper, anbefaler vi, at du vælger en stationær rute (en såkaldt ekstra rute) foran et indkøbscenter, en butik eller ved en station, hvor der ikke er trapper.  Alternativt kan du tilmelde dig et af vores distrikter uden for København, eksempelvis Dragør eller Tårnby, hvor der er færre etagebyggerier.  

 

Kan jeg få en kort rute eller nøjes med at gå halvdelen af den rute, jeg får?  

  • Hvis du ikke er i stand til at gå en hel rute, eksempelvis pga. gangbesvær, eller fordi du har mindre børn med, anbefaler vi, at du vælger en stationær rute foran et indkøbscenter, på en station eller lignende. Du kan også finde en eller flere personer at dele din rute med. Alternativt kan du vælge en af de almindelige ruter med færre husstande.

 

Er det muligt at få mere end én rute? 

 

Kan jeg få min rute oplyst på forhånd? 

  • Du kan ved tilmelding vælge din rute. Har du spørgsmål til din rute bedes du skrive en mail til os på indsamling.rkh@rodekors.dk

 

Deler I ruterne op eller opretter nye, hvis der mangler ruter på indsamlingsdagen?  

  • Vi har desværre ikke mulighed for at oprette nye eller dele eksisterende ruter på indsamlingsdagen. Det skyldes, at hver rute kræver en del forarbejde. Bl.a. kræver flere ruter en tilladelse fra myndighederne, og for samtlige ruter skal der produceres materiale, så alle indsamlere ved præcist, hvor de skal samle ind. 

 Distrikter/mødesteder 

Jeg er tilmeldt indsamlingen, hvor skal jeg indlevere min indsamlingsbøsse?

  • I år kan du indlevere din indsamlingsbøtte på alle mødesteder. Du vil få udleveret et kort over alle mødestederne, sammen med indsamlingsbøtten på din privat adresse i ugen op til indsamlingen.

 

Jeg vil gerne samle ind sammen med én, der er tilmeldt i et andet distrikt end mig. Kan en af os blive flyttet? 

  • Vi kan sagtens flytte den ene af jer, så I kan samle ind sammen. I skal bare kontakte os på indsamling.rkh@rodekors.dk. Husk at oplyse jeres fulde navne, telefonnumre samt i hvilket distrikt I ønsker at samle ind. 

 

Hvorfor ligger mit mødested ikke tættere på mit hjem eller den gade, hvor jeg skal samle ind? 

  • Vi gør vores bedste for at finde mødesteder, der ligger centralt i det distrikt, de dækker. Men i enkelte områder kan mødestedet være placeret i udkanten af distriktet. Du kan i år selv bestemme hvilket mødested hvor du vil indlevere din indsamlingsbøtte. Er du i tvivl om hvor, bedes du kontakte os indsamling.rkh@rodekors.dk

 

Kan jeg tilmelde mig et andet distrikt/mødested end det, jeg har fået tildelt? 

  • Når du tilmelder dig, kan du selv vælge det distrikt, du ønsker at samle ind i. Er du allerede tilmeldt, men ønsker at samle ind i et andet distrikt, eksempelvis fordi mødestedet ligger tættere på dit hjem, kan du kontakte os på indsamling.rkh@rodekors.dk. Husk at oplyse dit fulde navn, telefonnummer samt i hvilket distrikt du ønsker at samle ind. Vær dog opmærksom på, at andre distrikter allerede kan have mange indsamlere, og at det derfor kan være sværere at få en rute i et andet område end det, du oprindeligt har fået tildelt.  

 Indsats på indsamlingsdagen 

Jeg har planer på indsamlingsdagen. Er det muligt for mig at starte og slutte tidligere eller senere end det angivne tidspunkt? 

  • Indsamlingen foregår i tidsrummet 8-15 på den første søndag i oktober. Indleveringstidspunkt på alle mødestederne er fra kl. 12.00-16.00.

Jeg er desværre blevet forhindret i at gå min rute, hvad gør jeg?

  • Hvis du ikke har mulighed for at deltage, kan du aflevere din personlige indsamlingsbøtte på et af mødestederne ugen efter indsamlingen. Du har sammen med din indsamlingsbøtte modtaget et kort over mødestederne, og du kan aflevere på det mødested som passer dig.

 Gymnasieindsamling 

Hvordan tilmelder jeg mig gymnasieindsamlingen? 

 

Kan jeg samle ind for et gymnasium, selvom jeg ikke går på det pågældende gymnasium? 

  • Du kan godt deltage i gymnasieindsamlingen, selvom du ikke går på gymnasiet. Du vælger naturligvis selv, hvilket gymnasium, du vil samle ind for. 

 

Jeg har tilmeldt mig indsamlingen, men vil gerne samle ind for et gymnasium i stedet. Hvordan kan jeg det?  

 Privat indsamling 

Jeg har lånt en indsamlingsbøtte til at samle ind på min arbejdsplads. Hvor og hvornår kan jeg aflevere den? 

  • Du kan aflevere din indsamlingsbøtte hos Røde Kors Hovedstaden, Nordre Fasanvej 224, 2.sal, 2200 København N. Kontoret har åbent mandag til torsdag i tidsrummet 9.00 - 16.00 og fredag kl. 9-14. 

 Resultater 

Kan jeg få et diplom eller en SMS med det beløb, jeg har samlet ind? 

  • Du kan få udleveret et diplom med det beløb, du har indsamlet, når du afleverer din raslebøsse på mødestedet. Alle indsamlere får deres indsamlede kontantbeløb tilsendt i en e-mail efter indsamlingen. På nuværende tidspunkt har vi desværre ikke mulighed for at sende dig en sms med det indsamlede beløb. Vi har desværre heller ikke mulighed for at oplyse, hvor meget du har samlet ind via MobilePay. 

 Andet 

Jeg vil gerne have navn eller kontaktoplysninger på en indsamler. Kan I oplyse det? 

  • Nej. Vi videregiver ikke navne eller kontaktoplysninger på vores indsamlere.  

 

Kontaktoplysninger

Mail: indsamling.rkh@rodekors.dk

I kan træffe hele indsamlingsteamet på telefon på indsamlingsdagen fra kl. 9:00:

  • Trine: 4177 5802,
  • Kathrine: 4177 5809,
  • Lærke: 2647 0897
  • Kiwie: 2892 3418

Mødesteder 2022

Se hvor du kan aflevere din indsamlingsbøsse her.