Terminal 1

Terminal 1

OBS. På grund af risikoen for coronasmitte er der lige nu adgangsbegrænsing i Terminal 1. Hvis du gerne vil deltage, skal du give besked til Claus på telefon 2677 7227. 

Terminal 1 er et værested for nyligt clean/ædru mennesker der har, eller er ved at afslutte sin behandling og ønsker at komme videre i livet med de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med den nye tilværelse som stoffri/ædru.

Første gang du besøger Terminal 1, vil vi tage en snak med dig og finde ud af, hvilke ønsker du måtte have brug for hjælp og støtte til, samt hvilke kurser/aktiviteter, du ønsker at deltage i. Dette gør vi for målrettet at kunne støtte dig i din tilværelse som clean/ædru.

Du vil også kunne deltage i de udbudte aktiviteter såsom yoga, havkajak, nada, ture ud af huset,  kurser i gældssanering, jobrelaterede kurser og meget mere.

Der vil være lidt mad og mulighed for at skabe et nyt positivt stoffrit netværk. Det er uforpligtende at deltage, og det kræver ikke tilmelding.

Bliv frivillig

Hos Terminal 1 kan du være med til at støtte deltagerne i at etablere eller opretholde et liv som clean og/eller ædru. Derfor skal du have overskud og tålmodighed til at være der for andre mennesker.

Nogle dage vil der være foredrag eller kursus, og andre dage står den udelukkende på samtale og hygge. Du får cirka en vagt om ugen efter aftale med teamlederen. På dine vagter skal du være med til at købe ind før aktiviteten starter og deltage i madlavningen. Du kan samtidig forvente at blive bedt om vejledning til sund kost, boligforhold og andre relevante områder.

Tilmeld dig her

BLIV FRIVILLIG NU

Deltag i et infomøde for at få alle de praktiske informationer og for at lære organisationen bedre at kende.

Tilmeld dig her

Vil du vide mere?

Vil du høre mere om Terminal 1 eller muligheden for at blive frivillig? Så kontakt Røde Kors Hovedstaden på telefon 38 33 64 00 eller send en mail til hovedstaden@rodekors.dk

Mød Terminal 1

Terminal 1 mødes hver mandag klokken 17 til 20 i Netværkshuset Nørrebro, som ligger på Nordre Fasanvej 228, 2200 København N, stuen (indgang gennem porten). Klik her for at se ugeplan for aktiviteterne i Terminal 1.