Netværkshuset Kastruplund

Netværkshuset Kastruplund

Netværkshuset Kastruplund er et mødested i Kastrup for de 18-65-årige, som savner flere relationer. Her er der plads til mennesker med forskellige aldre og baggrunde, som mødes til fælles oplevelser i trygge omgivelser.
Netværkshuset drives af frivillige med stor fokus på brugerinddragelse, og huset byder på mange forskellige sociale aktiviteter, herunder gåture, fællesspisninger, yoga, dans og kreativt værksted. Derudover er der særligt fokus på at skabe et rum for de unge mellem 18-30, som kan komme i netværkshusets aktivitet ”Ungværket”.

Bliv frivillig

Som frivillig i Netværkshuset Kastruplund er du med til at understøtte et aktivt meningsfyldt fællesskab med plads til mennesker med forskellige kulturelle og sociale baggrunde.

Sammen med husets deltagere og frivillige vil du være med til at forberede og gennemføre forskellige aktiviteter som fællesspisning, værksteder og gåture samt at skabe en tryg og hyggelig atmosfære.

Du skal være åben og have overskud til at lytte. Du behøver ingen særlig uddannelse for at blive frivillig. Det vigtigste er, at du er nærværende, rummelig og bidrager med positiv energi.

Kom på besøg

Netværkshuset ligger i baghuset på Kastruplundgade 13, 2770 Kastrup.

Kontakt gerne daglig leder Hildur Thorisdottir på 2810 7565, hvis du vil vide mere om huset.

Du kan læse mere om Netværkshuset Kastruplund på deres Facebookside, hvor du også kan se det aktuelle ugeprogram.

BLIV FRIVILLIG NU

Vil du høre mere om Netværkshuset Kastruplunds tilbud eller om muligheden for at blive frivillig?

Så kontakt netværkshusets koordinator Stine Weller på 2811 2110 eller stiwel@rodekors.dk.

DET GØR VI OGSÅ

Mulighederne for at blive frivillig i Røde Kors Hovedstaden er mange. Send dit navn og nummer til rkh.frivillig@rodekors.dk, så ringer vi dig op hurtigst muligt og hjælper dig på vej.

Følg med på Facebook