Julefest

Julefest

Den 24. december klokken 11-15.30 inviterer Røde Kors Hovedstaden til den årlige julefest. Festen er for mennesker, der holder jul alene og familier uden netværk. Festen afholdes i København, hvor der bydes på traditionel julemiddag, underholdning for børn og voksne samt naturligvis sang og dans om juletræet.

Sådan tilmelder du dig

Vi har modtaget mange henvendelser, men du kan stadig nå at tilmelde dig vores venteliste ved enten at ringe til os eller ved at udfylde skemaet nedenfor.

I november har Juletelefonen åben for tilmelding mandag, onsdag og fredag klokken 10-14 på nummer 28923282.

Du kan også tilmelde dig ved at udfylde skemaet her.

Deadline for ansøgning den 2. december, og du får svar på, om du har fået en plads til festen den 7. december.
Julefesten er primært for borgere i hovedstaden. Man kan kun tilmelde sig på egne vegne, på nær enlige med børn.

For at kunne tilmelde dig, har vi brug for følgende oplysninger:

  • Navn
  • Alder
  • Køn
  • Telefonnummer
  • Mailadresse
  • Adresse
  • Tilmeldte børn og deres alder
  • Skal du holde juleaften alene, hvis du ikke kommer med til festen?
  • Har du været med tidligere år?
  • Er du gangbesværet og/eller kørestolsbruger?

Bliv frivillig

Hvad forventer vi af dig?  

Som frivillig under juletræsfesten skal du hjælpe den 24. december i tidsrummet 9-16. Du kan hjælpe til med serveringen, i køkkenet, som bordvært eller på anden vis være med til at skabe en hyggelig jul for deltagerne. Du vil få tildelt en opgave på forhånd, så du ved, hvad du skal lave på dagen.

Tilmeld dig som frivillige her

BLIV FRIVILLIG NU

Vi søger ikke længere frivillige til årets julefest. Tusind tak til alle jer, der vil bruge dagen på at give andre en glædelig jul. Vi har altid brug for frivillige til vores aktiviteter. Læs mere om, hvordan du kan blive frivillig hos os her.

 

DET GØR VI OGSÅ

Mulighederne for at blive frivillig i Røde Kors Hovedstaden er mange. Send dit navn og nummer til rkh.frivillig@rodekors.dk, så ringer vi dig op hurtigst muligt og hjælper dig på vej.