Cykeltræning

Cykeltræning

Cyklen er den ideelle transportform, når man skal rundt i København. Men ikke mange kulturer har samme tradition for at cykle som den danske, og derfor tilbyder Røde Kors Hovedstaden cykeltræning for voksne med anden baggrund end dansk. Her lærer kursisterne at cykle i et sikkert og lukket område, før de bevæger sig ud i trafikken.

Cykelkurset er for dig, som gerne vil lære at cykle eller blive bedre til det. Du lærer også færdselsreglerne og at vedligeholde en cykel. Der er naturligvis tid til hyggelige kaffepauser, hvor I kan udveksle erfaringer.

Cykelkurset er gratis, og vi stiller cykler og cykelhjelme til rådighed, så du bare skal møde op. Husk at tage praktisk tøj og praktiske sko på.

Bliv frivillig

Som frivillig cykeltræner kommer du til at undervise i balance, manøvrefærdighed, cykling i trafik, færdselsregler og elementær vedligeholdelse af cyklen.

Cykeltræningen foregår fra marts til oktober med en pause midt på sommeren. Du vil blive tilknyttet en frivilliggruppe i et bestemt distrikt, så du møder op det samme sted hver gang, og du er velkommen til at melde dig sammen med en ven eller et familiemedlem.

Hvad forventer vi af dig?  

Som frivillig cykeltræner kommer du til at undervise i balance, manøvrefærdighed, cykling i trafik, færdselsregler og elementær vedligeholdelse af cyklen. Forudsætningerne for at være frivillig er, at du kan cykle, har interesse i at formidle og har en god portion tålmodighed. Du behøver ingen særlig træning, men det er en fordel, hvis du er pædagogisk anlagt.

Hvor og hvornår skal du hjælpe?  

Vi tilbyder cykeltræning én gang ugentligt i forårs- og efterårsmånederne. Som frivillig underviser du typisk sammen med 4-5 andre frivillige cykeltrænere i ca. 2 timer. Cykeltræning bliver udbudt på Frederiksberg onsdage i tidsrummet 15.30-17.30 og i Vanløse søndage i tidsrummet 10-12. Tid og sted kan dog variere fra sæson til sæson.

Kom og vær med!

Vil du høre mere om cykeltræningen eller muligheden for at blive træner?

Frederiksberg

Sofus Francks Vænge 34A (Domus Vista) banen bag ved skolen på Nordens Plads

Hver onsdag 15.30-17.30 fra 11. august - 24. november 2021

Opstart igen d. 23. februar 2022.

Kontakt cykel.frb@rodekors.dk eller ring til 6060 1963

Vanløse

Vanløse skole (skolegården), Hanstholmvej 10

Hver søndag 10-12 fra 8. august - 24. oktober

Kontakt rkh.claus.thestrup@rodekors.dk eller ring til 2234  2642

 

DET GØR VI OGSÅ

Deltag i et Informationsmøde og hør om alle vores aktiviteter.

Tilmeld dig her