Café Thor

Café Thor

På Café Thor mødes beboere og frivillige på bostedet E-huset på Thorsgade hver torsdag til fællesspisning, musik og spil. Café Thor danner rammen for nogle hyggelige timer, med fokus på gode historier, samvær og et stort smil på læben.

Café Thor skaber et meningsfuldt fællesskab for beboerne i e-huset, som oplever at have utilstrækkeligt med socialt netværk. Café Thor skal hjælpe med den ensomhed og sociale isolation beboerne oplever i deres hverdag.

Formålet er ikke at yde behandling eller terapi, men at skabe samvær mellem mennesker.

Bliv frivillig

Café Thor er et frivilligt fælleskabsbaseret tilbud som sætter fokus på et uforpligtende fællesskab, så beboerne har mulighed for at tilgå fællesskabet i det omfang de kan rumme på dagen.

Café Thor foregår i E-huset som er et botilbud for borgere med et aktivt alkohol forbrug. Bostedet tilbyder pleje og behandling til alle de fysiske, psykiske og sociale lidelser beboerne kæmper med. De fleste af beboerne er mænd i aldersgruppen 50-70 år. Efter et langt liv præget af alkohol har mange af dem slidt deres netværk op og mistet deres sociale relationer tidligere i livet.

Hvad forventer vi af dig?  

Som frivillig på Café Thor skal du være åben, robust, stabil og have godt humør. Det er en fordel at være fagligt interesseret, eller blot interesseret i mennesker der er socialt udsatte, men det kræver ingen særlig uddannelse. Du starter med en samtale, hvor du hører mere om aktiviteten og målgruppen, samt du får mulighed for at fortælle hvem du er.
Du vil som frivillig blive tilbudt introkursus, kompetencekursus, supervision og sparring – så du bliver klædt på til at være frivillig på Café Thor. Du skal være minimum 23 år for at være frivillig.   

Hvor og hvornår skal du hjælpe?  

Café Thor kommer til at foregå hver torsdag fra kl. 17-19.00 i fine lokaler i E-huset på Thorsgade på Nørrebro. Vi forventer at du som minimum kan deltage to gange om måneden.

BLIV FRIVILLIG NU

Vil du høre mere om Café Thor eller muligheden for at blive frivillig? Så ring på telefon 2892 3356 eller send en mail til rkh.besog.sind@rodekors.dk

DET GØR VI OGSÅ

Deltag i et infomøde for at få alle de praktiske informationer og for at lære organisationen bedre at kende.

Tilmeld dig her