Venskabsfamilier og venskabspersoner

Venskabsfamilier og Venskabspersoner

Et dansk netværk er noget af det vigtigste for at falde til, når man kommer til Danmark fra et andet land. Er du eller din familie ny i Danmark og har svært ved at lære danskerne at kende? Eller har du boet i Danmark gennem længere tid uden at få nogen danske venner? Så er Venskabsfamilier og Venskabspersoner måske noget for dig.

Gennem Venskabsfamilier og Venskabspersoner kan du eller din familie få tilknyttet en person, et par eller en familie med kendskab til Danmark. Det kan være personer, der er født og opvokset i Danmark, eller personer, der er flyttet til landet og har boet her i et stykke tid. Ordningen er en god mulighed for at få indblik i den danske kultur og det danske sprog. Men det er også en genvej til at knytte nye venskaber og skabe et netværk i Danmark.

I mødes mindst en gang om måneden - det kan være til aftensmad derhjemme, en tur på museum, eller hvad I nu har lyst til.

Bliv frivillig

Som frivillig i Venskabsfamilier og Venskabspersoner udgør du en vigtig social relation for enkeltpersoner, par eller familier, som mangler et netværk i Danmark. Som frivillige er du med at skabe sociale relationer mellem danskere og mennesker, der er migreret til Danmark, og som mangler et netværk.

Når du melder dig som frivillig, vil du – evt. sammen med din familie eller person  – komme til en indledende samtale, hvor du kan høre nærmere om aktiviteten og fortælle om dig selv, så vi kan finde det rigtige match. Vi sammensætter folk på baggrund af faktorer som fælles interesser, geografisk placering, jævnaldrende børn eller lignende.

Hvad forventer vi af dig?   

Man behøver ikke at være en familie for at blive en del af Venskabsfamilier. Vores frivillige tæller enkeltpersoner og par såvel som børnefamilier. Dog skal du være fyldt 18 år. Du skal være robust, initiativrig, nysgerrig og villig til at åbne dit hjem for en anden familie. Det er også godt, hvis du er tålmodig og kan lide at lære fra dig.  

Vi matcher personer og familier fra København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør, så der kan være lidt rejsetid forbundet med møderne.

Hvor og hvornår skal du hjælpe?   

I Venskabsfamilier og Venskabspersoner anbefaler vi, at I mødes 1-2 gange om måneden. I bestemmer selv hvad i gerne vil lave, fx kan I besøge hinanden, spise sammen, gå ture eller dyrke sport sammen.    

BLIV FRIVILLIG NU

Vil du høre mere om Venskabsfamilier og Venskabspersoner eller om muligheden for at blive frivillig? Så kan du sende en mail til venskab.rkh@rodekors.dk.

DET GØR VI OGSÅ

Deltag i et Informationsmøde og hør om alle vores aktiviteter.

Tilmeld dig her