Bogfællessskabet

Bogfællesskabet

I Bogfællesskabet mødes en gruppe af ældre på eksempelvis plejecentre eller aktivitetscenter eller klubber sammen med en frivillig, der læser op for gruppen. Bogfællesskabet ønsker at give mennesker, der interesserer sig for litteratur, muligheden for at finde sammen og hygge sig sammen over en god bog. Mange mennesker holder af at læse bøger, lytte til bøger, få bøger læst højt og drøfte litteratur, men de mangler nogen at dele deres interesse med. Det kan de finde hos Bogfællesskabet, hvor en frivillig læser højt for gruppen, og sætter snakken i gang i gruppen om litteraturen.

Bliv frivillig

At blive frivillig i Bogfællesskabet er for dig, der ønsker at dele din glæde ved litteratur og samtidig gøre en stor forskel for andre menneske. Som frivillig i Bogfællesskabet læser du højt for en gruppe ældre på eksempelvis plejecentre eller aktivitetscentre. Sammen kan I diskutere bøgerne og derved få mulighed for en hyggelig stund sammen og samtidig få mulighed for at glæde sig over en historie og diskutere dens indhold.

Hvad forventer vi af dig?  

Som frivillig i Bogfællesskabet kan du dele din glæde ved litteratur ved at læse højt og samtidig gøre en stor forskel for andre mennesker.  

Hvor og hvornår skal du hjælpe?   

Bogfællesskabet mødes cirka én time ugentligt på f.eks. plejecentre, aktivitetscenter eller klubber. Bogfællesskabet afholdes i dagtimerne både i hverdage og weekender.  

Bliv frivillig nu

Vil du høre mere om Bogfællesskabet eller muligheden for at blive frivillig? Så kontakt Røde Kors Hovedstaden på telefon 38 33 64 00 eller send en mail til rkh.bogfaellesskab@rodekors.dk

Det gør vi også

Deltag i et Informationsmøde og hør om alle vores aktiviteter.

Tilmeld dig her