Omsorgscenter Eirsgaard

Omsorgscenter Eirsgaard

Omsorgscenter Eirsgaard er henvendt til hjemløse voksne, som bliver udskrevet fra hospitaler, men som endnu ikke er helt raske efter afsluttet hospitalsbehandling.

På omsorgscenteret sørger plejepersonalet for ro og pleje i op til to uger, mens du bliver helt rask. Husets team af frivillige er der til at yde omsorg, tage samtale med dig og give sundhedsfaglig vejledning, hvis du har brug for det. Gennem opholdet på centret vil du få din egen seng, aflåst skabsplads og adgang til bade- og toiletfaciliteter.

Forud for et ophold på omsorgscenteret, skal du henvises af en socialsygeplejerske eller gadeplansmedarbejder. Derefter beslutter centrets personale, der beslutter, om du kan få tildelt en plads.

Bliv frivillig

Som frivillig i omsorgscenteret kan du være med til at støtte patienter, der er udskrevet fra sygehus efter behandling af en fysisk sygdom, men som endnu ikke er raske nok til at være alene. Støtten er i form af både omsorg, samtale og behandling.

Centret søger frivillige som kan tage vagter i dag- og aftentimerne samt også gerne i weekender.

Som frivillig i omsorgscenteret skal du have lyst til at hjælpe personer med forskellige baggrunde, som på grund af sygdom eller ulykker ikke kan passe sig selv. Din faglige baggrund er underordnet. Vigtigst er, at du er rummelig og positiv. For at blive frivillig i Røde Kors Hovedstaden skal man deltage i et infomøde for at få alle de praktiske informationer og at lære organisationen bedre at kende.

Tilmeld dig et infomøde her

 

Omsorgscenteret er endnu ikke åbent

Følg med på siden her eller Røde Kors' Hovedstadens øvrige kommunikationskanaler og bliv opdateret på, hvornår omsorgscenteret genåbner.

Vil du vide mere?

Vil du høre mere om Omsorgscenter Thorsgade eller muligheden for at blive frivillig?

Så ring til os på 71998801 eller send en mail til den daglige leder Jannie Julin på jannie.julin@rodekors.dk.