Brevvenner – en ny indsats til ensomme seniorer

Brevvenner – en ny indsats til ensomme seniorer

Der er noget smukt i at modtage et brev. Der er lagt tid i at skrive og ordene er nøje udvalgt, for at modtageren får en oplevelse. Når vi skriver breve, siger vi egentlig: Jeg har tænkt på dig, og dette unikke brev er til dig. Det er tanken bag vores nye indsats Brevvenner, som foreløbig er et pilotprojekt. 
 
Lige nu samarbejder vi med et plejehjem på Nørrebro og håber, at Brevvenner senere kan tilbydes til hele Hovedstaden.
 
I brevvenner bliver frivillige matchet med en beboer på plejecenteret, som de kommer til at skrive sammen med.
 
Brevvennerne kan blive matchet i tre forskellige kategorier:
  • Fælles interesse for eksempel politik, musik, kunst eller sport
  • Lyst til at skrive om hverdagsglæder som eksempelvis en tur i skoven
  • Sansebreve til de ældre, der er kognitivt udfordrede, men kan have stor glæde af at modtage post med kreative ting, der kan udfordre sanserne
Brevvennerne skriver sammen cirka hver tredje uge.
Hvis du kunne tænke dig at blive brevven, vil vi meget gerne høre fra dig på rkh.brevvenner@rodekors.dk.