Samtalegrupper for indsattes børn er et pusterum i en svær hverdag

Samtalegrupper for indsattes børn er et pusterum i en svær hverdag

Da Tine Larsens to sønner var 6 og 9 år, blev deres far dømt for økonomisk kriminalitet. Det blev starten på en hård periode med mange frustrationer, spørgsmål og tabuer. Tine søgte hjælp hos Røde Kors Hovedstadens samtalegrupper for børn af indsatte, og det gav ro og rum til at få snakket om de svære ting.

– For mig var det en lettelse af mødes med de frivillige og de andre familier i samtalegruppen. Her kunne jeg lytte og fortælle frit, og når jeg gik ud i bilen igen bagefter, sad mine skuldre pludselig nede på deres plads igen, fortæller Tine Larsen om den samtalegruppe, som hun og hendes to drenge var en del af i løbet af det år, drengenes far var indsat.

Tine Larsen håber, at flere forældre får øjnene op for samtalegrupperne for børn af indsatte.

Bryder den hårde hverdag
Mellem 5 og 6 procent af en børneårgang oplever, at far eller mor sidder i fængsel, inden barnet fylder 18 år. Når en forælder bliver fængslet, står familien tilbage med mange spørgsmål og en hverdag, der pludselig er vendt på hovedet.

– Det var en hård tid. Jeg skulle finde overskud til både selv at få bearbejdet, hvad der var sket og til at være der for to drenge, som savnede deres far og havde svært ved at forstå det hele. Samtidig skulle hele hverdagen med skole og arbejde også fungere, siger Tine Larsen og fortsætter:

– Jeg kunne mærke, at jeg havde brug for hjælp til mine drenge, så vi sammen kunne få bearbejdet de ting, der skete. Allerede på den første køretur ind til samtalegruppen havde vi et rum sammen, hvor vi kunne få snakket. Da vi mødte resten af gruppen, var det som et pusterum, hvor vi var ligesindede og kunne komme ud med de ting, der var svære.

Frivillige skabte tillid
Samtalegrupperne for indsattes børn mødes hver anden uge på Nørrebro. Her står frivillige klar til at lave aktiviteter og snakke med børnene, mens forældre eller andre pårørende kan sidde roligt i et andet rum og snakke.

– Hvis du spørger mine sønner, vil de sikkert fortælle, at bordtennis og udflugter sammen med de andre familier var det bedste ved samtalegruppen. De blev hurtigt glade for de frivillige og fik også venner. Selvom de ikke nødvendigvis snakkede meget om deres far og fængslet, var det alligevel godt for dem at være sammen med nogen, som kunne sætte sig ind i, hvad de oplevede på det tidspunkt, siger Tine Larsen.

Læs mere om samtalegrupper for børn af indsatte