Røde Kors inviterer +60-årige Københavnere til Spring for Livet

Røde Kors inviterer +60-årige Københavnere til Spring for Livet

Torsdag den 13. september kan +60-årige Københavnere deltage i Spring for Livet og opleve et hav af spændende aktiviteter. Røde Kors er medarrangør på dagen. 

Af: Stine Falkenberg Kehler

 

Den årlige motionsdag Spring for Livet løber af stablen torsdag d. 13. september kl. 09:30-14 i Nørrebrohallen. Til Spring for Livet kan +60-årige Københavnere deltage i sjove og spændende idrætsaktiviteter, hvor alle kan være med. Derudover vil der være gratis morgenmad, frokost og underholdende indslag om årets tema, hjernen.

Denne dag får du mulighed for at møde andre seniorer, hvor I kan være sammen om de fysiske aktiviteter. Spring for Livet ønsker at give dig en god oplevelse med alsidig idræt og motion, som forhåbentligvis kan skabe glæde og nye relationer til andre seniorer.

Det kræver ingen forhåndstilmelding at deltage på dagen, og du vælger selv, hvor mange aktiviteter du ønsker at deltage i.

Du kan bl.a. prøve:

  • Floorball
  • Yoga
  • Linedance
  • Gymnastik
  • Krolf
  • Selvforsvar
  • Og meget mere…

Læs mere om Spring for Livet