Nødherberg på Nørrebro mens frosten bider

Nødherberg på Nørrebro mens frosten bider

Det er blevet rigtig koldt i København. Røde Kors Hovedstaden vil sikre, at ingen hjemløse i hovedstaden skal mangle et varmt sted at sove. Derfor opretter vi fra tirsdag den 27. februar 2017 et nødherberg på Nørrebro.

I de næste frostkolde nætter kan hjemløse, der ellers vil sove på gaden, overnatte i nødherberget. Hunde er velkomne, der er ingen elevator. Nødherberget åbner klokken 23.00 og lukker kl. 07.00. Adressen er Bragesgade 10e, 1. sal (baghuset).

Frivillige søges til nattevagter og klargøring

Jannie Julin, daglig leder Omsorgscenter Thorsgade og Anne-Katrine Sørensen, daglig leder af Kanten for hjemløse unge står i spidsen for nødherberget. De søger frivillige hænder til vagter fra kl. 22.30 til om morgenen. Man kan også blive formiddagsfrivillig og hjælpe med at rydde op og gøre lar til næste nat. Det vil være en fordel, hvis man kender til arbejdet blandt hjemløse.

Frivillige der gerne vil være med til at gøre en varm forskel, kan udfyld denne formular med deres data og de vagter de kan tage her:
http://rodekors.formstack.com/forms/vagterpaanoedherbergforhjemloese

Fokus er først på at dække vagtplanen. Bagefter svarer vi alle hurtigst muligt, så man skal have lidt  tålmodighed.

Lokalerne hvor nødherberget er oprettet, rummer til daglig Kanten, et aktivitetshus for hjemløse unge.  Læs mere om aktivitetshuset Kanten her.

Læs mere om Røde Kors Hovedstadens øvrige indsatser for hjemløse her.