”Man føler sig livsglad, fordi man har gjort en forskel”

”Man føler sig livsglad, fordi man har gjort en forskel”

Helge Jørgensen og Sif Reimer er frivillige i Vågetjenesten, hvor de er med til at sørge for, at så få som muligt skal dø alene. De fortæller om taknemmelige pårørende, en følelse af livsglæde og at hvert dødsfald er forskelligt. For nylig gav de et radiointerview, og det kan du høre her.

Af: Ulrik Stavnsbjerg Offersen og Charlotte Lund (foto)

 

”Jeg synes, det er rigtig smukt at få lov til at være hos et menneske i det sidste øjeblik. Man kan godt føle sig lidt livsglad bagefter, fordi man ved, man har gjort en forskel.”

Sådan beskriver Sif på 26 år den følelse, som en vågeopgave giver hende. Helge på 75 år nikker:

”Det sætter helt klart livet i perspektiv, og jeg bliver taknemmelig for at leve efter en vågeopgave,” siger han.

20160704-DSC_5181
”Der lå engang nogle CD’er, en plade chokolade og en seddel til mig, da jeg kom og skulle våge. Den var fra den døendes døtre, der skrev, at ’far gerne vil høre jazz, og her er noget chokolade, du kan spise,’” fortæller Helge, der er frivillig våger på 4. år.

Sif og Helge er sammen med mange andre frivillige med til at sikre nærvær og tryghed til døende. Når et liv er ved at rinde ud, er de klar til at holde vedkommende i hånden, synge en sang eller blot være tilstede i rummet, indtil døden indtræffer.

De er begge del af team Østerbro, der lige nu består af 27 vågere. I hele Røde Kors Hovedstaden er der fem vågeteams og omkring 100 vågere.

”Far vil gerne høre jazz”

Der bliver blandt andet våget på hospitaler og plejehjem, og når et liv er ved at være slut, kontakter personalet på stedet den relevante teamleder.

Herefter sender teamlederen SMS’er ud til de frivillige, som melder ind, hvornår de kan våge. På den måde bliver en vagtplan sat sammen, så der kan være en våger tilstede, indtil døden indtræffer.

Både Sif og Helge fortæller, at de pårørende er meget glade for den frivillige støtte:

”Der er ofte mange, der får dårlig samvittighed over ikke at kunne være nok hos den døende, og det er rart at kunne tage brodden af det,” siger Sif. Helge supplerer med en oplevelse fra et plejehjem:

”Der lå engang nogle CD’er, en plade chokolade og en seddel til mig, da jeg kom og skulle våge. Den var fra den døendes døtre, der skrev, at ’far gerne vil høre jazz, og her er noget chokolade, du kan spise.’”

Døden kommer altid i forskellige former

Begge er enige om, at ingen dødsfald er ens: Nogle døende er kontaktbare, mens andre er langt væk. Nogle sover fredeligt ind, mens andre bliver urolige og bange.

”Det er gået op for mig, at der er mange nuancer af døden. Det er stort både at se de der smukke og virkelig fredfulde øjeblikke, hvor folk ånder ud, men også at se, at det ikke altid er sådan, det hænger sammen,” fortæller Sif.

Tidligere har der været et større tabu omkring døden, men det er ved at ændre sig, mener Helge.

”Vi burde have en anden indstilling til døden. Det er sorgen, der gør ondt – ikke det at dø,” siger han. Sif er enig og siger:

20160704-DSC_5031
Sif på 26 år har været våger i omkring et år: ”Det er rigtig smukt at få lov til at være hos et menneske i det sidste øjeblik. Man kan godt føle sig lidt livsglad bagefter,” siger hun.

”Jeg bliver ikke sørgmodig, for det er ikke en sørgelig ting at dø, hvis man har levet et langt liv og er nået dertil.”

Naturligvis er det ikke alle, der dør efter et langt liv: Nogle gange bliver der våget over folk, der dør midt i livet som følge af pludselig eller langvarig sygdom, og det kan være hårdt for vågerne. Derfor får de kun meget lidt fakta om den døende, når de skal våge. Og det er rart, da det skaber en naturlig afstand:

”Vi får kun at vide, hvor gammel den døende er, om de er kontaktbare, og om der er familie til stede. Vi får ikke at vide, om det eksempelvis er en livsglad dame, der var med under Anden Verdenskrig. Det er for, at vi kan holde en afstand til det, for ellers ville det være hårdt for os frivillige,” siger Sif og fortsætter:

”Derfor skal man også være afklaret med døden, hvis man ønsker at blive frivillig.”

Vågetjenesten er et frivilligt tilbud, og Røde Kors Hovedstaden samarbejder med 42 forskellige parter, blandt andet afdelinger på hospitaler, plejehjem og hjemmeplejen.

Hvis du gerne vil være frivillig i Vågetjenesten så kontakt os gerne på vagetjenesten.rkh@rodekors.dk. Her kan du læse meget mere om Vågetjenesten.

Helge og Sif er blevet interviewet af Emma Gedbjerg og Nikolai Frank fra Grundtvigs Højskole, og du kan høre hele interviewet her: