Kursus om cykelkulturen i hovedstaden den 28. februar

Kursus om cykelkulturen i hovedstaden den 28. februar

Der findes mange måder at begå sig i trafikken på, så hvordan sikrer vi os bedst i trafikken som cyklister? Dét og meget mere vil trafikforsker Marlene Kjær stille skarpt på i et gratis kursus om cykelkultur og trafiksikkerhed i hovedstaden den 28. februar.

Ulrik Stavnsbjerg Offersen og Steven Biccard (foto)

 

Siden 2004 har frivillige cykeltrænere fra Røde Kors Hovedstaden lært nye danskere at cykle og begå sig sikkert i trafikken i aktiviteten Cykeltræning.

Aktiviteten sætter fokus på, at det er vigtigt at kunne cykle og vide noget om cykelkulturen i hovedstaden, især hvis man bor her. Og derfor inviterer vi til oplæg om cyklisme og cykelkultur.

Tid og sted

Oplægget afholdes onsdag den 28. februar fra kl. 19.00 – 21.00 i Røde Kors Hovedstadens lokaler på Nordre Fasanvej 224, 2. Sal (benyt indgangen ved Urban Gym, Nordre Fasanvej 218).

Alle er velkomne til at deltage – uanset om man tidligere har været frivillig, overvejer at blive det eller blot har en interesse for feltet.

Sidste år lærte 44 frivillige cykeltrænere over 130 mennesker at cykle, og der undervises på Amager, Nørrebro, Sjælør og Vanløse. I 2018 starter Cykeltræning på Frederiksberg.

Læs mere om Cykeltræning her

Tilmelding

Du tilmelder dig kurset ved at skrive til hovedstaden@rodekors.dk (skriv ’oplæg om cyklisme’ i emnefeltet) eller ved at ringe på telefon 38 33 64 00. Der vil blive serveret the og kaffe.

Tilmelding lukker, når/hvis 40 deltagere tilmelder sig.