Kronik: Når fællesskaberne smuldrer, tager mistrivslen over

Kronik: Når fællesskaberne smuldrer, tager mistrivslen over

Mistrivsel og ensomhed er blevet folkesygdomme. Jeg har ikke svaret på hvorfor. Men jeg ser det tydeligt. Derfor bør der afsættes en milliard kroner politisk til at sikre, at udsatte mennesker får en plads i et fællesskab, skriver Anders Ladekarl i en kronik i Kristeligt Dagblad.

Danmark er på mange måder et harmonisk og trygt samfund. Vi er blandt verdens lykkeligste folk, og vi er stolte af vores samfundsmodel, hvor de fleste har nok og de færreste for lidt. Vi har en tradition for stærke fællesskaber: et aktivt og mangfoldigt foreningsliv, en god folkeskole for alle og et finmasket sikkerhedsnet i velfærdsstaten.

Men det billede af Danmark er ved at krakelere.

For trods opsving og flere i arbejde står en voksende gruppe på kanten af eller uden for samfundets fællesskaber.

Flere mistrives, føler sig isolerede og har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.

Flere end 300.000 danskere føler sig alene eller uden for fællesskabet, og unge mellem 16 og 24 år er nu officielt den mest ensomme gruppe i samfundet. Her føler hver 10. sig ensom eller uden for fællesskabet.

Flere mennesker er psykisk sårbare og psykisk syge, og pres, stress og angst præger hverdagen for flere børn og unge.

Antallet af børn og unge, der får psykiatrisk behandling, er steget med over 70 procent over de seneste ni år. Samlet set udgør de mentale helbredsproblemer den største sygdomsbyrde blandt børn og unge i Danmark. Mistrivsel og ensomhed er med andre ord blevet folkesygdomme.

Jeg har ikke svaret på, hvorfor flere mistrives og står uden for vores fællesskaber.

Men jeg ser det tydeligt. I Røde Kors har vi lige uddelt julehjælp til 11.750 familier. Det er ny rekord. Blot et eksempel på, at vi oplever, at flere kommer til os, fordi de har brug for menneskelig støtte eller en økonomisk håndsrækning i en vanskelig tid.

I et rigt samfund som Danmark kan vi ikke være tilfredse med den udvikling.

Gennem alt for mange år har vi taget fællesskaberne for givet. Men vi kan ikke sidde de utallige faresignaler overhørig længere. Vi skal handle nu ved at investere i fællesskaberne både menneskeligt og økonomisk. Konkret foreslår vi fra Røde Kors' side, at Danmark som samfund begynder med at investere en milliard i at få flere med i de livsvigtige fællesskaber.

Vi skal investere i fællesskaberne, fordi vi ved, at stærke fællesskaber og tæt social kontakt skaber grobund for menneskelig udvikling og forandring. Og at sammenhængskraftblandt andet bygger på oplevelsen af fællesskaber - hvad enten det er familien, arbejdspladsen eller en fælles kultur, der danner rammen.

Fællesskaber er særligt vigtige, når vi uundgåeligt møder modstand i livet, og for dem, der i forvejen kæmper med dårlig sundhed, sociale problemer eller dårlig økonomi.

Når jeg har besøgt vores frivillige sociale aktiviteter rundtom i Danmark, har jeg gang på gang set, hvor meget udsatte og ensomme mennesker kan blomstre, når de bydes ind i nye fællesskaber.

Jeg bliver til stadighed overrasket over, hvordan menneskelig støtte og opmuntring kan give den enlige mor, der kæmper med sit eget psykiske helbred og med at få økonomien til at slå til, mere overskud til at være der for sine børn. Eller hvordan en invitation til en fælles café kan få en tidligere ensom til at smøge ærmerne op og gå forrest i arbejdet med at få andre ensomme med.

Vi skal også investere i fællesskaber, fordi det helt enkelt er en god investering.

Tal fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed viser, at ensomme og personer med dårligt mentalt helbred årligt giver 40 milliarder i ekstraomkostninger for samfundet sammenlignet med personer, der ikke er ensomme og har godt mentalt helbred. Ligeledes er udsathed ikke kun dyrt for det enkelte barn og dets familie. En rapport fra Rambøll fra 2012 vurderer, at man vil kunne spare i alt cirka 3,2 millioner kroner over et livsforløb ved at flytte udsatte børn og unge til en livsbane, der i højere grad ligner normalbefolkningens.

Vi har i Røde Kors også for nyligt spurgt danskerne, om de mangler fællesskaber, og svaret er et rungende ja.

En undersøgelse fra Voxmeter lavet for Røde Kors viser, at næsten en tredjedel af danskerne savner sociale fællesskaber i hverdagen. Tyg lidt på tallet. Hver tredje i din familie, blandt dine venner og på dit arbejde savner fællesskaber i hverdagen. Det er for mange. Den stigende mistrivsel og ensomhed har alt for gode vilkår for vækst og risikerer at bide sig fast.

Der findes ingen nemme eller hurtige løsninger, men ét står klart: Vi skal sammen investere i fællesskaberne, for vi kan alle være en del af løsningen.

Civilsamfundet spiller selvfølgelig en afgørende rolle. I Røde Kors har vi som ambition at give flere udsatte på kanten en udstrakt hånd og få flere med i de frivillige fællesskaber. Derfor vil vi gøre medmenneskelighed til en folkesag i Danmark.

Selvom mange fællesskaber opstår i regi af foreninger og organisationer, kan vi også alle bidrage som enkeltpersoner.

Det kræver blot, at vi løfter blikket i vores hverdag og inviterer indenfor. Selv de små ting tæller: At vi inviterer den ældre mand nede ad vejen, der har mistet sin kone for nylig, på en kop kaffe.

At vi inviterer den excentriske tante i familien med til julefrokost anden juledag, selvom vi ved, det kan blive lidt bøvlet. Eller at vi måske tilbyder at holde fælles klassefødselsdag for vores søn og den dreng i klassen, hvis forældre ikke selv har midlerne. Vi skal alle bidrage.

Eller som Hendes Majestæt Dronning Margrethe for nylig sagde i sin nytårstale: " Vores fælles styrke næres ved, at vi har respekt for vore medmennesker og viser tillid til hinanden, for vi har alle et ansvar for fællesskabet. Det er selve vort samfunds rødder."

Men de folkevalgte på Christiansborg, i regionerne og i kommunerne har naturligvis et særligt ansvar. Det er her, der er mulighed for at skrue på lovgivning, pengestrømme og strukturer, der skal ændres, hvis flere skal hjælpes ind i fællesskaberne.

Jeg vil derfor gerne opfordre vores politikere - på tværs af hele det politiske spektrum - til ikke at tage vores fællesskaber for givet. I en tid, hvor den politiske debat byder på mere splittelse end samling, mere konflikt end reel politik og flere enkeltsager end politiske visioner, så er den stigende isolation og mistrivsel noget, vi bør samles om og samarbejde om at stoppe.

Vi kan investere i og styrke fællesskaberne på mange måder. For at starte debatten har vi i Røde Kors 29 konkrete politiske forslag til, hvor vi begynder.

De har alle til formål at nedbryde de barrierer, der i dag kan stå i vejen for, at flere udsatte og sårbare mennesker bliver del af positive og udviklende fællesskaber.

Et af vore forslag er for eksempel, at alle børn skal have ret til at opleve børnefællesskaber gennem en fritidsaktivitet - også dem, hvis familie ikke selv kan betale for det. Alle os med børn forstår til fulde, at et barn føler sig udenfor, når det ikke kan gå til spejder eller fodbold, eller en hvilken som helst anden fritidsaktivitet, som det brænder for.

Vi foreslår også, at vi skal have en national strategi for bekæmpelse af ensomhed, hvor blandt andre kommunerne skal spille en aktiv rolle ved at sætte mål for, hvor meget og hvordan de vil nedbringe ensomheden i den enkelte kommune.

Og der er 26 andre forslag, som vi håber kan give inspiration til handling.

Lad 2019 være det år, hvor vi stopper med at tage fællesskaberne for givet, men i stedet begynder at investere aktivt i at få alle med i vores fællesskaber.

Gennem alt for mange år har vi taget fællesskaberne for givet. Men vi kan ikke sidde de utallige faresignaler overhørig længere.