Gavebutikken på Christianshavn søger frivillige – vil du være med?

Gavebutikken på Christianshavn søger frivillige – vil du være med?

Netop nu søger Røde Kors Hovedstaden frivillige til en ny og spændende gavebutik på Christianshavn, som slår dørene op d. 20. Juni. Læs meget mere her.

 

I stueetagen i denne fine ejendom på Christianshavn åbner Røde Kors Hovedstaden snart den 14. Røde Kors butik i hovedstaden.

Butikken kommer til at sælge udvalgte genbrugsfund inden for brugskunst, bolig- og køkkenudstyr, nips og lækre accessories. Overskuddet vil gå til Røde Kors’ arbejde for udsatte og sårbare mennesker både i hovedstaden og den store, vide verden.

Gavebutikken på Christianshavn vil blive ledet og drevet af frivillige – og det er her, du kommer ind i billedet! Opgaverne i butikken er mangfoldige, og du vil få mulighed for at prøve kræfter med alt fra servicering af kunder, opsætning af varer til modtagelse af donationer og lagerstyring.

Er det dig, vi står og mangler?

Så kom med til vores næste infomøde i den nye, fine butik på Torvegade 38 tirsdag d. 30. Maj kl. 10:00-11:30

Klik her og tilmeld dig til infomødet!

På infomødet vil du få:

  • Et generelt indblik i Røde Kors’ organisation, historie og virke.
  • Et indblik i butikkens nye, spændende koncept og arbejdsopgaver.
  • Mulighed for at drøfte, hvad du ønsker at bidrage med som frivillig i butikken.

Du kan også tilmelde dig ved at kontakte os på telefon 38 33 64 00 eller mail  hovedstaden@rodekors.dk.

Du kan også ansøge om at blive frivillig via dette ansøgningsskema. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte projektleder Helle Ourø Nielsen hos Røde Kors Hovedstaden på mail rkh.helle.nielsen@rodekors.dk eller telefon 2647 1047.

Vi glæder os til at se dig!