Gå med Røde Kors Hovedstaden til Copenhagen Pride Parade

Gå med Røde Kors Hovedstaden til Copenhagen Pride Parade

I anledningen af Copenhagen Pride Parade inviterer Røde Kors Hovedstaden dig og dine venner til at gå med d. 19. august for at fejre mangfoldigheden i hovedstaden.

Af: Ulrik Stavnsbjerg Offersen

 

Røde Kors Hovedstaden har i år 100 års jubilæum som lokalafdeling, og det bliver særligt fejret i disse måneder. For at fejre jubilæet og mangfoldigheden i hovedstaden, deltager Røde Kors Hovedstaden derfor i Copenhagen Pride Parade, der finder sted lørdag d. 19. august.

Vi mødes ved Frederiksberg Rådhus kl 12.30 og går sammen i optoget mod Københavns Rådhusplads. Paraden starter kl 13.00 og går gennem det centrale Vesterbro og slutter med et brag af en folkefest. Tempoet er roligt og de 3,9 km vil tage ca. to timer at tilbagelægge.

Alle er velkommen til at gå med Røde Kors Hovedstaden, uanset om du er frivillig i vores organisation eller ej. Det bliver ikke det samme uden dig, så tag dine venner og familie under armen, og  deltag sammen med os.

Hvis du har svært ved at gå de 3,9 km, forsøger vi at hjælpe med en løsning, så skriv endelig til rkh.events@rodekors.dk.

Tilmelding

Skriv til rkh.events@rodekors.dk, senest den 14. august, hvis du ønsker at deltage. Vi håber, at du vil invitere dine venner og dele begivenheden på Facebook.