Børn og forældre

Børn og forældre

Oplevelser og samvær for børn og forældre!

Børn og forældre er en netværksskabende aktivitet, som har til formål at skabe en konstruktiv og nærværende relation mellem forældre og deres børn.

En søndag om måneden kan du og dit barn/ børn komme med på en udflugt, hvor i kan få nogle gode oplevelser sammen, og få et fællesskab med andre børn og voksne. Udflugterne kan være en tur i Zoologisk Have, eksperimentariet, skovtur mm. En gang om året tager vi en sommerferietur. Her er vi afsted fra mandag til fredag og hygger med bålhygge, ture i lokalsamfundet, og baderi det skønne hav.

Det er gratis at deltage.

 

Børn og Forældre er et tilbud til dig som ønsker at få nogen hyggelige og rare oplevelser med dine børn, og få et fællesskab med de andre børn og voksne.

I får mulighed for at deltage i et arrangement om måneden, og for at komme på sommerferie et dejligt sted i Danmark, hvor vi hygger os med en tur på stranden, laver bål og spiller fodbold.

Det er gratis at deltage.

Børn og Forældre er for mødre og fædre, som er socialt udsatte og måske misbrugere, hjemløse eller kriseramte. Fælles for dem er, at de har brug for støtte og vejledning til at skabe positive oplevelser og nære relationer til deres børn.

I netværket forsøger vi at få forældrene til at tro på deres egne evner til at varetage forældrerollen, og vi gør meget ud af, at forældrene selv er aktive i planlægningen og afholdelsen af aktiviteterne.

Vi fokuserer også på at skabe netværk imellem familierne i gruppen.

Dine kompetencer

Som frivillig i Børn og Forældre skal du støtte og vejlede forældrene i at skabe relationer til deres børn.

Du skal være åben og have overskud til at hjælpe andre mennesker. Derudover skal du deltage i planlægning og afholdelse af månedens aktivitet samt eventuelt ferieturen.

Hvordan får du støtte af Børn og Forældre? Vil du høre mere? Kontakt udviklingskonsulent Sussi Nielsen på mail sn@rodekors.dk eller telefon 38 33 64 00.