Terminal 1

Terminal 1

Stedet med afgang til nye retninger i livet.

Det kan være vanskeligt at virkeliggøre drømmen om at blive helt misbrugsfri. Terminal 1 er et netværk for tidligere misbrugere, der ønsker støtte til at komme helt ud af misbruget. Vi tilbyder et rusfrit og uformelt mødested for personer, der har lagt misbruget bag sig, eller som arbejder på at etablere et liv uden misbrug. Der er en række frivillige knyttet til stedet, som er med til at skabe trygge og hyggelige rammer om vores aktiviteter.

Terminal 1’s aktiviteter har spænder fra sociale arrangementer til information og rådgivning om et liv uden misbrug. Det er gratis og uforpligtende at deltage, alle er velkomne, og det kræver ikke tilmelding.

Adresse: Nordre fasanvej 228, stuen (indgang gennem porten)

Åbningstider:

Mandag kl. 16-21

Klik her for at finde en ugeplan for aktiviteterne i Terminal 1

På Teminal 1 står vi klar til at støtte, informere og inspirere dig, der ønsker at leve et liv uden misbrug. Vi er et uformelt rusfrit mødested for dig, der har lagt misbruget bag dig, eller som arbejder på at etablere et liv uden misbrug.

Hos os kan du deltage i spændende aktiviteter som kurser og ture ud af huset samt få vejledning i boligsociale forhold, ernæring og meget andet. Du kan også nyde et måltid mad i hyggeligt selskab, udveksle erfaringer eller blot slappe af med kaffe og kage.

Lyder det som noget for dig? Så kom forbi os i åbningstiden, der er ingen tilmelding.

Netværkshuset ligger på Nordre Fasanvej 228.

Hos Terminal 1 kan du være med til at støtte brugerne i at etablere eller opretholde et liv uden misbrug. Nogle dage vil der være foredrag eller kursus, og andre dage står den udelukkende på samtale og hygge.

Du får cirka en vagt om ugen efter aftale med teamlederen. På dine vagter skal du være med til at købe ind, før aktiviteten starter, og deltage i madlavningen.

Dine kompetencer

Som frivillig i Terminal 1 skal du have overskud og tålmodighed til at støtte andre mennesker. Vi kræver ingen særlig uddannelse eller erfaring, men forventer, at du er moden og stærk nok til at kunne rumme brugernes fortællinger. Derudover skal du have tid og lyst til støtte andre.

Du kan forvente at blive bedt om vejledning til sund kost, boligforhold samt andre relevante områder.

Vil du høre mere om Terminal 1 eller muligheden for at blive frivillig? Så kontakt Røde Kors Hovedstaden på telefon 38 33 64 00 eller sende en mail til hovedstaden@rodekors.dk