Jobsalonen

Jobsalonen

I Jobsalonen hjælper vi med jobsøgning. De frivillige kan både rådgive om jobønsker, jobmuligheder og uddannelsestilbud, samt hjælpe med at skrive CV eller jobansøgning. Der er computere og printere til fri afbenyttelse. Det kræver ingen tilmelding at få hjælp i Jobsalonen.

Bliv frivillig

Som frivillig i Jobsalonen er du med til at hjælpe folk godt på vej på det danske arbejdsmarked. Din rådgivning er med til at skabe tryghed for den jobsøgende og afklare vigtige spørgsmål, som vedkommende ikke kan få svar på andre steder. Du skal derfor vide, hvordan man skriver ansøgninger og udformer et CV og kunne vejlede andre i det. Du skal samtidig være i stand til at rådgive om, hvordan man gebærder sig til en jobsamtale, og hvilke hjemmesider, man skal besøge for at finde ledige stillinger.

Derudover skal du være åben, tolerant og tålmodig. Hvert ansøgningsforløb kan strække sig over flere gange, hvorfor det er vigtigt at du er mødestabil og engageret.

 

Kontakt

Vil du høre mere om Jobsalonens tilbud eller muligheden for at blive frivillig? Så kontakt Røde Kors Hovedstaden på tlf. 38 33 64 00 eller send en mail til hovedstaden@rodekors.dk.

 

Mød Jobsalonen

Jobsalonen har åbent hver onsdag fra kl. 13.30 til 15.30 og holder til i Netværkshuset Nørrebro, som ligger på Nordre Fasanvej 228, 2200 København N, stuen (indgang gennem porten).