Babynettet

Babynettet

Babynettet er for gravide eller nybagte mødre, som mangler et netværk at støtte sig til i en tid med store forandringer.

Babynettet mødes på Nørrebro hver tirsdag. Her skaber søde frivillige plads til et pusterum og til at tale om stort og småt. To gange om måneden er der mulighed for at mødes et andet sted - for eksempel en tur til et loppemarked for at se på babytøj og legetøj.

Bliv frivillig

Frivillige danner rammerne og ro for mor og barn og kan tale med kvinderne om stort og småt.

Du skal være åben og have overskud, lytte og være beredt på at vejlede om praktiske ting, hvis der er behov for det. Først og fremmest skal du være nærværende og give kvinderne den støtte, de ikke oplever andre steder. I fællesskab med deltagerne og de andre frivillige, skal du arrangere små ture ud af huset.

Kontakt

Vil du gerne være en del af babynettet - enten som deltager eller som frivillig, så kontakt Babynettet på telefon 28 92 33 65 eller send en mail til rkh.babynet@rodekors.dk

Mød babynettet

Babynettet mødes på Nørrebro hver tirsdag på Nordre Fasanvej 228 fra klokken 10.00 til 13.00.