Røde Kors Indsamlingen

Røde Kors indsamlingen

GIV 3 TIMER SØNDAG DEN 1. OKTOBER - Meld dig som indsamler og hjælp os med at redde liv i verdens brændpunkter

Røde Kors indsamlingen finder sted hvert år den første søndag i oktober, hvor indsamlere i hele landet samler ind til fordel for udsatte mennesker både herhjemme og ude i verden. 

Vi samler ind, så vi kan hjælpe her og nu. Og så vi kan sikre den akutte og livreddende hjælp, når næste katastrofe rammer.

Røde Kors er altid til stede. Vi er verdens største humanitære organisation, og gennem 150 år har vi hjulpet mennesker igennem krige, katastrofer og sårbare livssituationer. Hvert år giver vi katastrofehjælp til 85 millioner mennesker verden over. Alene i Syrien uddeler vi nødhjælp til 4,5 mio. mennesker hver måned. Og hvert år sender vi ca. 200 danske specialister ud for at hjælpe i verdens brændpunkter. 

Vi bruger også penge på at understøtte det store sociale arbejde, som frivillige i Røde Kors Hovedstaden udfører herhjemme. Det er for eksempel Vågetjenesten, der skal sikre, at ingen dør alene, besøgstjeneste for ensomme mennesker, netværk for familier i en socialt sårbar situation og aktiviteter i landets fængsler, hvor vi arbejder for at gøre overgangen fra fængsel til frihed bedre. Herudover hjælper vores frivillige med at integrere flygtninge i lokalsamfundet.

 

Hvad går pengene til 

Her kan du læse mere om hvad de indsamlede midler går til

 

FIND DIT NÆRMESTE MØDESTED HER:

Bliv frivillig bag om indsamlingen 

Der er en masse spændende opgaver forbundet med indsamlingen, hvor det er muligt at give en hånd med:

  • Mødestedsleder; hvert år søger vi efter frivillige mødestedsledere til vores 20 mødesteder i Hovedstaden. Som mødestedsleder har man ansvar for at samle et hold frivillige til sit mødested, deltage i fælles møder, tjekke materiale, organisere sit mødested og sørge for at dagen forløber bedst muligt på indsamlingsdagen.
  • Frivillig hjælper på et mødested
  • Hjælp til omdeling af flyers og plakater i begyndelsen af september
  • Hjælp til forhåndsuddeling af ruter
  • Hjælp til kørsel af materiale
  • Andre praktiske og administrative opgaver 

  

Vil du høre mere om Røde Kors Indsamlingen eller muligheden for at blive frivillig? 

Så kontakt udviklingskonsulent Emilie Brandt på tlf. 60 43 64 13 eller send en mail til emilie.brandt@rodekors.dk. Du kan også kontakte Røde Kors Hovedstaden på telefon 38 33 64 00 eller hovedstaden@rodekors.dk.