Juleaktiviteter

Juleaktiviteter

Mens julen er en festlig højtid for mange, er det for nogen den sværeste tid på året. Det er nemlig langt fra alle, der har nogen at fejre jul med, og det vil Røde Kors Hovedstaden gerne gøre noget ved. Derfor arrangerer vi en række arrangementer i julemåneden, hvor frivillige er med til at bringe lidt lys og glæde i en tid, der godt kan synes mørk og trist.

Juletræsfest

Den 24. december kl. 11-15.30 inviterer Røde Kors Hovedstaden til den årlige juletræsfest. Festen er folk, der holder jul alene og familier uden netværk. Festen afholdes i København, hvor der bydes på traditionel julemiddag, underholdning for børn og voksne samt naturligvis sang og dans om juletræet.

Bliv frivillig

Som frivillig under juletræsfesten skal du hjælpe den 24. december i tidsrummet 9-16. Du kan hjælpe til med serveringen, i køkkenet, som bordvært eller på anden vis være med til at skabe en hyggelig jul for deltagerne. Du vil få tildelt en opgave på forhånd, så du ved, hvad du skal lave på dagen.

Vil du være med?

Vil du gerne deltage i en af vores juleaktivteter eller hjælpe til med at skabe en hyggelig jul for andre som frivillig?

Så kontakt Røde Kors Hovedstaden på telefon 38 33 64 00 eller skriv til hovedstaden@rodekors.dk