Sekretariatsfrivillige

Sekretariatsfrivilllige

Sekretariatet i Røde Kors Hovedstaden består af nogle fastansatte konsulenter og en lang række frivillige, som løser administrative såvel som praktiske opgaver på vores kontor på Nordre Fasanvej. Opgaverne spænder fra at besvare henvendelser i receptionen til administrative opgaver forbundet med vores mange aktiviteter for socialt udsatte i hovedstaden.

Bliv frivillig

Som frivillig på sekretariatet eller i økonomifunktionen kan du være med til at understøtte husets mange aktiviteter gennem administrative eller praktiske opgaver på kontoret - for eksempel med bogføring eller i receptionen. Samtidig er arbejdet i administrationen en god mulighed for at lære organisationen og dens ansatte at kende. Hvis du har interesse for administration, er serviceminded og har en god telefonstemme eller teknisk snilde, er der garanteret en opgave, som venter på at blive løst af dig.

 

Kontakt os og bliv frivillig

Kunne du tænke dig at blive frivillig?
Så kontakt os på hovedstaden@rodekors.dk.