Facilitatorgruppen

Facilitatorgruppen

Vi holder fest!

Facilitatorgruppen arrangerer kurser og fester for de frivillige i Røde Kors Hovedstaden. Gruppens opgave er at knytte de frivillige tættere til organisationen via faglige og sociale arrangementer, samt give de frivillige mulighed for at lære hinanden at kende på tværs af de aktiviteter, de er tilknyttet.

Bl.a. arrangerer Facilitatorgruppen hvert år sommer- og julefest for frivillige og fastansatte i Røde Kors Hovedstaden.

Hvis man som frivillig har en idé til et kursus, kan man kontakte gruppen, som, så vidt muligt, vil gennemføre arrangementet. 

 

Hvis du er frivillig i en af Røde Kors Hovedstadens aktiviteter og har en idé til et arrangement, som du ønsker Facilitatorgruppens hjælp til at gennemføre, er du velkommen til at kontakte gruppen. Vi anbefaler dog, at du tager fat i os i god tid.

 

I Facilitatorgruppen kan du være med til at organisere sociale og faglige arrangementer for organisationens frivillige og fastansatte. Lige fra idé til planlægning og praktisk gennemførsel af arrangementet.

Dine kompetencer

Som frivillig i Facilitatorgruppen skal du være god til at få idéer, organisere og planlægge.

Derfor er det en fordel, hvis du er praktisk anlagt og ikke har noget imod at tage fat, når der er brug for det.

 

Vil du have Facilitatorgruppens hjælp til et arrangement eller høre mere om muligheden for at blive frivillig?

Så kontakt Birgitte Sørensen på telefon 24 24 15 41 eller send en mail til facilitator.rkh@rodekors.dk. Du kan også kontakte Røde Kors Hovedstaden på telefon 38 33 64 00 eller send en mail til hovedstaden@rodekors.dk.