Fest, flag og frivillighed! Røde Kors Hovedstaden fyldte 100 år med manér

Fest, flag og frivillighed! Røde Kors Hovedstaden fyldte 100 år med manér

Den 29. november 2017 fyldte Røde Kors Hovedstaden 100 år, og det blev fejret ved en reception på selve dagen. Hvad der i 1917 startede som en lægevagtsordning er siden da vokset i omfang og størrelse, så over 11.000 sårbare fik hjælp sidste år.

Af Ulrik Stavnsbjerg Offersen og Rikke Lynge (foto)

 

Der var champagne i glassene og højt humør på gangene, da Røde Kors Hovedstaden den 29. november inviterede samarbejdspartnere, frivillige ledere og ansatte til rund fødselsdag af den fineste karat.

Hele 100 år fyldte Røde Kors Hovedstaden netop den dag, og det blev fejret efter alle kunstens regler.

“I kan være stolte af jeres 100-årige historie,” sagde Anders Ladekarl, generalsekretær for Dansk Røde Kors, da han holdt tale for de omkring 100 fremmødte gæster. Han roste blandt andet Røde Kors Hovedstaden for altid at være et skridt foran samfundsudviklingen:

“Det er typisk, at I går forrest med aktiviteter, som i dag er helt normale i vores samfund,” sagde han med henvisning til, at Røde Kors Hovedstaden særligt i efterkrigstiden åbnede og drev flere plejehjem og børnehaver, der siden hen fortsatte i kommunalt regi.

Vil du være frivillig i Røde Kors Hovedstaden? Så deltag i et informationmøde

Lægevagtstationer, bloddonorkorps og meget mere

Det sociale arbejde i Røde Kors Hovedstaden har igennem de 100 år varieret utrolig meget, men en medmenneskelig og frivillig indsats har altid været omdrejningspunktet.

De værdier var i højsædet, da Dansk Røde Kors’ afdeling for København og omegn blev oprettet den 29. november 1917 og fik ansvar for lægevagtstationerne. I 1923 begyndte de frivillige ildsjæle at udlåne spædbørnsudstyr til økonomisk trængte mødre, mens et bloddonorkorps blev oprettet i 1939 på anmodning af Krigsministeriet.

Efter krigen blev der særligt sat fokus på at starte sociale aktiviteter, og blandt andet så Besøgstjenesten (1965), Cykeltræning (2004) og Turtjenesten (2006) dagens lys.

Klik her og få det fulde overblik over Røde Kors Hovedstadens historie

“Uden frivillige helte var der ikke noget Røde Kors”

Keld Scharling – formand i Røde Kors Hovedstadens bestyrelse – tog også ordet og takkede særligt de mange frivillige ildsjæle, der hver dag gør en forskel:

“I dag er der over 2.000 frivillige helte i Røde Kors Hovedstaden, og det tal vokser konstant,” sagde han og fremhævede det gode samarbejde med organisationens mange samarbejdspartnere:

“Vi kan ikke løse problemerne alene, så det er vigtigt med gode samarbejder med andre parter. Tak til jer alle”.

Se flere billeder fra receptionen her:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Keld:

“Tak til ministerier, region Hovedstaden, kommuner.

“Røde Kors Hovedstaden startede med lægevagtsstationer. Under 2. verdenskrig bad Krigsministeriet Røde Kors om at oprette donorkorps, og også her var vi med til at hjælpe. Efter krigen startede de sociale aktiviteter, og Røde Kors Hovedstaden åbnede og drev eksempelvis plejehjem og børnehaver. I dag er der over 2.000 frivillige helte i Røde Kors Hovedstaden, og det tal vokser konstant. Vi kan ikke løse problemerne alene, så det er vigtigt med gode samarbejder med andre parter. Hvad vil der ske de næste 100 år? Det er svært at sige, men vi vil følge med samfundsudviklingen, for vi er en levende organisation. Tak til jer alle”

 

Anders Ladekarl:

“I kan være stolte af jeres 100 årige historie.

“Det er typisk, at vi går forrest med aktiviteter, som i dag er helt normale i vores samfund,” sagde han blandt andet med henvisning til, at RKH åbnede/drev børnehaver.

“I Røde Kors Hovedstaden har i altid gået i spidsen – Turtjenesten, Offerrådgivning, Bogvenner og meget mere

“Over 11.000 fik hjælp i 2016 og det er helt på sin plads, at Helte var fokus i jeres kampagne

“Uden de frivillige var der ikke noget Røde Kors

“Der venter store udfordringer foran os de næste 100 år – øget ensomhed, ulighed og fattigdom. 20% af danskerne følger sig udenfor, så vi har nok at tage fat på. De sårbare i København skal inviteres indenfor i fællesskabet. “Tillykke med de 100 år!